A D V E N T S K R A N S E - G U I D E

Skab din egen vintergrønne adventskrans med vores DIY-sæt. Kransen bygges på en oasiskrans, som kan vandes, så den holder sig frisk og smuk hele december. Nedenfor finder du en 'trin for trin'-guide til hvordan du kan skabe din egen adventskrans med et klassisk udtryk og et diskret Gemakker-touch

Sættet indeholder alt, du skal bruge.
Det eneste du skal sørge for :
Et fad til dekorationen og evt. ståltråd

  • 1. T R I N
    VAND KRANSEN
    Fyld en balje med vand og læg oasiskransen i blød. Du må ikke skubbe den under vandet - lad den selv suge vandet. Når den stopper med at boble, er kransen gennemvædet og klar til næste step.
  • 2. T R I N
    KLIP VINTERGRØNT
    Læg alle materialer frem på bordet og klip dem op i mindre stykker. Du kan evt. lave små buketter af blandet grønt, som du samler med ståltråd
  • 3. T R I N
    PLACER LYSHOLDERE
    Brug et par pinde eller lignende, læg dem som et kryds - på den måde er du sikker på at dine lys er symmetrisk placeret lige overfor hinanden.
  • 4. T R I N
    PYNT KRANSEN
    Nu kan du gå i gang med at pynte din krans. Fordel alt eucalyptus, enebær og gran ved at stikke det direkte i oasiskransen. Mosen fæstnes med de vedlagte klips.
    Sørg for at alt pynten peger samme vej.
  • 5. T R I N
    PYNT MED HUSLØG
    Fjern jorden fra husløg og fordel dem alle rundt på kransen. Når du er tilfreds med placeringen, stik en tandstik i bunden af husløget og tryk det fast i kransen.
  • 6. T R I N
    NYD DEKORATIONEN
    Læg kransen i et fad og sæt lysene i lysholderne. Nu er den klar til at sprede hygge. Vand kransen ugentligt for at sikre at den holder sig frisk hele december.

TIPS & TRICKS

Fordel halvdelen af den grå mos som noget af det første, så den danner en god base. Kram mosen i små bundter og klam dem fast. Når du næsten er færdig med at dekorere din krans, kan du bruge det sidste mos til at dække huller.

.

Ønsker du ekstra detaljer på din krans, kan du spraye tidsler eller eucalyptus med hårspray og drysse dem med glimmer.

.

Du kan binde bånd eller sløjfer rundt om lysholderne for et mere feminint udtryk

MANGLER DU ANDET ?

-

  • VORES VISION
    Vores vision er at inspirere til personlig indretning. Vi går højt op i æstetik og kvalitet og lægger meget tid og sjæl i at sammensætte vores sortiment - til både voksne og børn.
  • G E M A K K E R N E
    Vi glæder os til at byde dig
    velkommen i vores butik.
    Jernbanegade 11
    6400 Sønderborg
  • Å B N I N G S T I D E R
    Tirsdag : 11.00 - 17.00
    Onsdag : 11.00 - 17.00
    Torsdag : 11.00 - 17.00
    Fredag : 11.00 - 17.00
    Lørdag : 10.00 - 14.00